Af og til har vi brug for lidt forandring. Vi har set på den samme stol, det samme bord og den samme sofa de sidste fire år. Det er hjemligt, og det er hyggeligt, men vi føler også træng til et nyt pust af liv på hjemmets støvede flader.
Herunder finder du nogle simple tips til at peppe dit hjem lidt op, uden at skulle ud og købe en masse nye møbler:
Tekstiler skaber den ultimative hyggelige stemning
Manger dit hjem lidt hygge? En simpel men effektiv løsning på dette er nogle nye puder med pænt design og en lækker og blød plaid. Det er både lækkert at ligge med, ligeså vel som det ser pænt ud.
Få grønt ind i hjemmet
I dagens Danmark ser vi ofte hjem indrettet med skandinavisk design med hvid og kølige farver. Det skandinaviske design giver en lethed og en renhed, men af og til kan man føle, at der mangler lidt liv i rummet. Dette problem løses let og elegant med et par grønne planter og nogle blomster. Du vil blive overrasket over, hvor meget nogle planter kan gøre for dit hjem. Overvej derfor at finde plads i dit hjem til et par søde planter. Er planterne meget enkle, kan du altid finde nogle potter med lidt farve og pænt design. Er dine planter derimod mere farverige og fyldige, er det måske en idé at holde sig til nogle mere enkle potter.
Et nyt maleri til væggen
Farverige billeder til stuen skaber liv, hygge og modernitet i hjemmet, ligesom et mere nedtonet billede med mørkere farver skaber stabilitet og ro i rummet.
Wallstickers kan give dit hjem et personligt præg
Wallstickers er ikke bare til børn. De fås i alle mulige former, motiver og farver, og er derfor ideelle til at vise, hvem du er som person. De kan bruges på meget mere end blot vægge. Herunder også køkkenskabe, spejle, garderobeskabe, kommoder, m.m.
Du kan dekorere med tapet, diverse papirer og aviser
Tapet kan bruges som vægkunst. Når man vælger tapet skal man dog her overveje, hvilket udtryk tapetet kommer til at give. Tapetet skal matche rummets farveunivers, så tapetet ikke forekommer rodet. Vælger du at fylde en hel væg ud, så skal du tænke i store motiver, ellers bliver det meget let sjusket.
En anden måde at lege lidt med udtryk på er, at sætte gammelt op imod nyt: Her kan man for eksempel slibe vindueskarmen glat, og tapetsere den med eksempelvis avispapir. Avispapiret er her limet på med tapetklæber,, og efterfølgende lakeret med en vandig lak, så vindueskarmen kan tørres af.
Det er kun fantasien der sætter grænser, så hvis du har brug for en forandring kan du altid forsøge dig med nogle af ovenstående tips.
Om Mynewart
Om Mynewart: Online galleriet, der er repræsenteret i både Danmark og Sverige med siderne www.mynewart.dk og www.mynewart.se har siden opstarten i begyndelsen af 2016 sat sig på en stor del af markedet for salg af billeder og malerier på internettet. Galleriets ambition har fra start af været, at tilbyde sine kunder flot og moderne kunst til priser, der er til at betale. Derfor kan du hos Mynewart købe billeder / malerier til priser, der ligger langt under niveauet på traditionelle gallerier. Da det at have billeder på væggen er en essentiel del af indretningen i de Skandinaviske lande, har galleriet malerier til stort set enhver smag. Der er både farverige og abstrakte billeder, ligesom der er malerier med landskaber og dyr. Mynewart har endvidere planer om at ekspandere yderligere i 2017, og både Norge og Tyskland står for skud næste gang.