Der er i dag kommet mange forskellige sociale medier på banen, og det er ingen hemmelighed, at de i den grad er populære og bliver brugt dagligt af rigtig mange verdenen over. De fleste bruger disse til at holde kontakten til gamle bekendte og til at dele diverse billeder og videoer fra ens liv. Men de sociale medier kan også bruges i praktiske sammenhænge, hvor de kan være yderst effektive.
Udforsk alternativer til diverse ydelser
Der er mange situationer, hvor man overvejer, om en given service kan fås billigere andetsteds. Mange af disse ydelser, man har brug for, er nemlig ofte nogle, der ligger i den dyrere ende, og som kan gøre lidt ondt økonomisk.
Netop når prisen ligger i den højere ende, kan det gøre ekstra ondt, hvis servicen eller prisen ikke lever op til det forventede. Her kan de sociale medier bruges til ens egen fordel, hvis man så vidt muligt vil undgå at kaste penge ud af vinduet.
Det kan være alt fra et tandlægebesøg, hvor visdomstanden skal fjernes, til flere nye kosttilskud, hvis den skal have én på sundheden fra nu af. Der skal her lægges en del penge, og i den forbindelse vil man gerne være glad for slutresultatetet.
Facebook kan i denne sammenhæng være utrolig nyttefuld. Skal du eksempelvis have fixet din telefon og har fundet frem til en butik, der kan hjælpe dig, men er lidt usikker på dem, kan du hurtigt få en indsigt i deres forretning og kundernes oplevelser via deres Facebooksider. Ved at læse anmeldelser fra tidligere kunder, kan du hurtigt beslutte, om det er noget, du vil give dig i kast med eller ej.
Det er dog ikke kun i sådanne situationer, at det kan være nyttig at udforske alternativer, så man er sikker på at vælge den rette udbyder. Når det kommer til mad, kan dette også være utroligt smart, så man undgår at spilde penge. I stedet for eksempelvis at gå på google for at søge ?pizza Kolding? for derefter at skulle gennemskue alle de forskellige hjemmesider og herefter vurderer dem, kan du i stedet hurtigt danne dig et overblik over gode alternativer via deres Facebookanmeldelserne fra tidligere kunder.
Hjælp til at finde en bolig
Også når der skal findes bolig, kan de sociale medier være til hjælp. Der er kamp til stregen, når det kommer til boliger i især studiebyerne, hvis de skulle kunne betales med et budget, som ens SU kan dække. De fleste kender nogle, som kender nogle eller har forældre, der kan give en hjælpende hånd. Men hvad så med dem, der ikke kan benytte sig af nogle af de ovenstående muligheder?
Diverse grupper på Facebook kan hjælpe med at skabe kontakt mellem boligudlejere og boligsøgende. Disse grupper er altså en god mulighed for at få kendskab til de ledige boliger på markedet.
Få inspiration til din egen garderobe
Det kan være, du efterhånden er træt af at gå butikkerne tynde for at finde den perfekte sorte kjole eller det par støvler fra Toga Pulla, som du længe har manglet for at fuldende din garderobe. Det er ikke altid sådan lige at finde frem til de essentielle mangler i garderoben.
Heldigvis kan der også her være hjælp at hente på de sociale medier. Især Instagram bliver i disse tilfælde brugt. Man kan vælge at ?følge? de tøjbutikker, man er interesseret i at se nye produkter fra. På denne måde kan du hurtigt få et indblik i nogle af deres produkter, når de er i butikkerne. Herved slipper du for at besøge butikkerne en gang om ugen for at se, om de endelig har fået de stiletter hjem, du har brug for, men kan se noget af deres udvalg på de sociale medier.
Samtidigt kan du også følge folk, der inspirerer dig og som bærer tøj, du altid beundrer. Det kan på den måde være, du ser, hvordan tøj kan kombineres, så du får brugt dit eget tøj mere i sjove kombinationer. Det kan også være, at der bliver skrevet, hvor tøjet er fra, så du selv kan gå ud og investere i det.
Det er tydeligvis ikke kun til chat og billeddeling, at de sociale medier kan bruges. I praktiske situationer som tøj eller lingeri, boligsøgning og når du vil sørge for, at tidligere kunder har været tilfredse med en given virksomhed, inden du selv køber derfra, kan Facebook, Instagram og andre medier bruges yderst effektivt.