Som studerende er der mange udgifter, der skal tages hensyn til, samtidigt med at rådighedsbudgettet oftest ikke er på sit højeste. Heldigvis er der områder, hvor det er relativt let at spare, så du ikke altid ender med minus på kontoen, så snart vi er nået sidst på måneden. Her er nogle tips, så du kan få en velfungerende privatøkonomi.
Læg et budget
Det er sikkert ikke første gang, du får fortalt, at et budget kan hjælpe dig med at få et godt overblik over din økonomi, og der er noget om det. Hurtigt vil du kunne se dine indtægter og udgifter, og herved hvor mange penge du har tilbage efter alle faste omkostninger er betalt. Det kan være, du har mere luft i økonomien, end du først havde regnet med. Måske går det i stedet op for dig, hvor mange penge, der bliver sløset væk måned efter måned
Efter din studiebolig i København, forsikringer, mobilregningen og andre udgifter er betalt, vil du have et bestemt beløb tilbage, som du kan bestemme, om de skal bruges på snold, opsparing eller ferie. Dog er der ofte ting, der pludselig popper op i kalenderen som konfirmationer, fødselsdage og bryllupper, hvor det er rart at have lidt sat til siden.
Slutvist er det vigtigt at tjekke dit budget igennem et par gange om året. Måske har nogle poster ændret sig, og det kan derfor være smart at sikre, at budgettet passer til din nuværende situation.
Spar på transporten
Et sted, der er let at spare på, er transporten. Mange bruger penge på transportkort, men for nogle er det muligt at udskifte de offentlige transportmidler med cyklen. Danmark er oplagt til at cykle rundt i, og afstandene er virkelig ikke særlig store. Bor du eksempelvis på Nørrebro og skal ud til tandlægerne på Amager, kan du sagtens snuppe cyklen i stedet for bussen. Så får du samtidigt frisk luft og slipper for overfyldte busser og dyre busbilletter.
Led efter studierabatter
Der findes mange varer og servicer, hvor det er muligt at få studierabatter ? det er bare de færreste, der ved det. Du kan nemt finde en oversigt på nettet over steder og hjemmesider, der tilbyder dette. Derudover kan du spørge dig frem i butikken, da det er sjældent at ekspedienterne selv spørger. Sparer du nogle procenter på produkter som et par Nike Air Max, en tur til frisøren og generelt tøj, kan der i sidste ende være mange penge at hente.
Spar penge på dagligvarer
Med hensyn til dine dagligvareindkøb er der også måder, som kan hjælpe dig med at spare penge. Først og fremmest kan du bruge lidt ekstra tid om søndagen på at lave madplaner. Madplaner kan hjælpe dig af med de konstante impulskøb, hvis du holder dig til kun at handle ind en enkelt gang om ugen. Derudover er det klogt at kigge tilbudsaviser igennem, som de fleste dansker får et hav af hver uge i deres postkasser. Hvis du udvælger tilbudsaviserne fra de supermarkeder, der ligger tæt på dig, kan du kigge på ugens tilbud og benytte dig af disse. Hvis du inkorporere tilbudsvarerne i dine madplaner, kan der være mange penge at spare i længden, selvom det virker som småpenge her og nu.
Dobbelttjek lønsedlen
Det er bestemt ikke alle, der kigger deres lønseddel igennem for at sikre, at de har fået den rigtige løn. Dog sker der fejl på lønsedler, og det kan derfor godt betale sig lige at bruge 10 minutter på at tjekke dette. Måske er en af dine arbejdsdage eller diverse tillæg ikke kommet med på lønsedlen. Det vil være ærgerlige penge at miste.
Brug penge ? som kan hjælpe dig på længere sigt
Når det kommer til sparetips, handler det ikke altid nødvendigvis om at spare mest muligt på alle poster. Nogle områder er nemlig fornuftige at bruge penge på som eksempelvis forsikringer, fagforeninger og a-kasse. Det kan virke som mange penge at skulle af med her og nu, men på længere sigt kan det virkelig gavne dig, hvis du kommer ud for uventede situationer.