Mange har i dag en blog, som de enten bruger som en form for dagbog, tidsfordriv, hobby eller professionel hjemmeside. Hvis du ønsker at få mange læsere og dermed også succes med din blog, kan det i første omgang være en god idé, at tænke over, hvad formålet med bloggen er. Herunder skal du også have fundet et navn til din blog, som ikke må være alt for langt eller svært at stave til, hvis folk hurtigt skal finde frem til det. Du kan fx lave et ordspil på titlen på en film, et citat eller en sang, som passer til formålet med din blog. Du kan også bare vælge at bruge dit eget navn, hvis det er en personlig blog, hvor du vil skrive om lidt af hvert.
Sørg for at redigere dine billeder
Noget af det vigtigste på en blog er billederne, der er med til at fange læserens interesse. Billederne skal derfor være i god kvalitet, dvs. store, lyse og klare billeder, som gerne må indeholde flotte farver, der komplimenterer hinanden. Hvis du ikke allerede har et stort spejlrefleks kamera, kan det være smart at spare op til det inden du påbegynder din blog. Derudover er det bedst at redigere billederne bagefter, så de bliver flotte at se på, men samtidig ikke ser for unaturlige ud. De fleste bloggere bruger Photoshop til at redigere deres billeder, men det er en god idé at sætte sig ind i programmet først, da det kan være svært at navigere rundt i. Du kan fx gå ind på Youtube og kigge på tutorials for, hvordan man bruger Photoshop.
Sproget og SEO trækker flere læsere til
Når du skriver dine blogindlæg, kan du overveje, hvordan du gerne vil formulere dig til dine læsere. Skal det være distanceret, ligesom en objektiv journalist på et modeblad? Vil du fortælle følelsesmæssigt og uddybe personlige ting om dig selv? Eller vil du måske bruge humor og lege med ordene, så læserne forestiller dig som en nær ven? I og med at der er så mange blogs efterhånden, kan det være svært for andre, at finde netop din blog. Det kan derfor være en mulighed, at benytte sig af SEO til at optimere søgeresultaterne for din blog. Det gør at din blog kommer op som noget af det første, når folk søger efter blogs.