Langt de fleste danskere synes, at hverdagen er travl. Der er mange ting, der skal nås, men der er kun 24 timer i døgnet. Hvis man skal sove i 8 ud af de 24 timer, og de sidste 16 så skal bruges på arbejde og pligter, hvornår har man så tid til at prioritere sig selv?
Du har brug for bevægelse
Du har brug for bevægelse; det er et simpelt faktum. Det er nødvendigt både for krop og sind, og det kan være medvirkende til, at du undgår eller formindsker stress i den travle hverdag. Nogle ser den daglige aktivitet som en form for pligt, og det er det måske også, men du skal huske, at du gør det for din egen skyld. Det er til for at give dig et langt og sundt liv uden skader, samt en hverdag med et sundt sind.
Søvnen er kernen
Hvordan kan du få lidt daglig aktivitet ind i din hverdag? Der er nok ikke frygtelig meget plads i dit skema, men det kan godt lade sig gøre. Dog er der en hovedregel, du altid skal have i baghovedet; du skal ikke ofre din søvn for at få mere tid til andre ting. Søvnen er strengt nødvendig for din basale funktion, så du skal endelig ikke opgive den for aktiviteter, pligter eller lignende, med mindre at det er meget vigtigt.
Strukturér din dag
Nu har du styr på trin 1; du skal altid respektere din søvn. Så handler det bare om at få styr på resten af dagens opgaver. Det kan være en rigtig god idé at skrive en liste over alt det, som du skal have gjort i løbet af dagen. Når først du har overblikket over, hvad dagen byder på, kan du nemmere regne ud, hvor lang tid du har til dig selv. Man plejer at sige, at en halv times fysisk aktivitet er det, som skal til. Så det kan være noget så simpelt som en halv times gåtur, en halv times rengøring eller en halv times støvsugning.
Hold dig motiveret
Det, der kan være udfordrende ved daglig aktivitet, er selve motivationen til at gå i gang. Det er sjældent svært at blive ved, når man først er startet på sin aktivitet, men selve det, at starte, er ofte det hårdeste. Derfor er det vigtigt, at du holder dig motiveret. Motivation og inspiration sidder sammen, så hvis du finder inspiration online om aktivitet og bevægelse, kan du få lyst til at afprøve de ting selv. Du kan finde den slags inspiration ved at følge et træningsmagasin, såsom gangidanmark.dk, så du kan bevare din motivation.
Op og afsted
Det er nemmere sagt end gjort, men det vil aldrig være umuligt. Med en anelse inspiration, en god mængde motivation og lidt struktur i dit daglige skema, kan du sagtens indarbejde aktivitet og bevægelse i din hverdag. Husk; det behøver ikke at være mere end en halv time om dagen. Det tager kun 21 dage at danne en vane, så brug dine næste 21 dage på at gøre aktivitet til en god vane.