Misty på Zoologisk Museum

Zoologisk Museum er lukket

Efterårsferien 2022 var sidste chance for at opleve det traditionsrige Zoologisk Museum, som efter 52 gode år lukkede for besøgende den 23. oktober 2022. Lukningen sker som led i forberedelserne til åbningen af den nye store museumsbygning, der om nogle år samler hele Statens Naturhistoriske Museum i nye fantastiske rammer i Botanisk Have.

Zoologisk Museum har givet generationer af besøgende store oplevelser i naturens verden, og vi takker alle, som lagde vejen forbi og var med til at gøre det til en uforglemmelig afslutning.

Nu påbegynder museets konservatorer det omfattende arbejde med at behandle museets genstande, så de kan flyttes forsvarligt. Nogle skal efter et langt udstillingsliv tilbage på magasinerne, mens andre bliver en del af de kommende udstillinger i den nye museumsbygning.