Shindokan Goju Kai Karate Do
Københavns Karate Skole
By Appointment of Daishoji Imperial Temple of Japan
Temple of Miyamoto Musashi
Eminensen Great Abbey
Eminensen Great Abbey, Fukadenji, Sensei, Soke Yamaue, Fukadenjis søn
Sensei, Shindokaer, Eminensen Great Abbey, Fukadenji, Præst og Soke Yamaue til morgen Ceremoni
- White Crane Kung-fu bliver fortolket som Hakutsuru-Ken, og undervist som angrebsteknikkerfra brunt bælte og op, Hakutsuru-Ken undervises som overbygning til Goju Karate-Do.
White Crane Fist Style HistorieSkaberen af White Crane Fist style var en kvinde hvis navn var Shi Chi Ko. Hun boede i byen Fukume Fu, Hoku Kong Gai i Kina. Da hun var ganske lille bortkom hendes fødselsattest og var glemt også fordi hun var en vildkat med mange navne. Det hele begyndte, da hendes far Ho Shu Ku blev svigtet af beboerne i en strid om kontrollen over byen hvor de boede, han blev ved den anledning alvorligt såret.Da datteren Shi Chi Ko hørte om denne hændelse, blev hun meget vred, og svor en grusom hævn. Hun var samtidig klar over, at hun som den unge pige hun var, kunne udsætte sig selv for skade ved at forsøge sig med vold. Hun bad derfor hver dag for styrke og mod, så hun kunne give sin far oprejsning for denne ugerning mod ham.En dag hvor hun lå på sit værelse og tænkte på sin stakkels far, og hvad der havde hændt ham, hørte hun pludselig en høj lyd ude fra gården hvor hun boede. Hun sprang hen til vinduet og så to store Traner kæmpe frygtløst i det høje græs. Hun iagttog dem meget nøje og bemærkede enhver bevægelse. De udviste en kolossal styrke, og mod, kæmpende, mens de hoppede op og ned sparkede og slog med vingerne, samtidig med at de hakkede med næbene mod hinanden. Shi Chi Ko for ud i gården og tog en bambus stav, som blev brugt som tørrestativ og prøvede med den at jage Tranerne væk. Hver gang hun svingede staven undveg Tranerne elegant ved at springe til siden og baske faretruende med vingerne. Hun prøvede så at stikke til dem, men med samme resultat til følge, blot med den ændring, at Tranerne nu angreb staven med næbene og fødderne. Hun blev meget træt og opgav, og Tranerne fløj væk. Hun satte sig ned og tænkte på hvad der var hændt og forstod pludselig, at hvis, hun kunne mestre sådanne teknikker kunne hun hævne sin Fader. De næste tre år trænede hun hver dag og tænkte kun på hvad hun havde observeret medens Tranerne kæmpede. Da hun følte at hendes færdighed – teknikker og mod var opnået besluttede hun sig for at hævne sig selv og sin Far. Siden da har White Crane Fist stilen udviklet sig i tre hovedretninger. Den første er “Hi’, som er flyvende teknikker. Den anden er “To” som er kæmpende teknikker, og den tredie er “Yu” som er legende-flydende teknikker.“Hi”: indeholder Sprede ud, kaste, smide ned.“To”: indeholder Ryste – voldsom og støde“Yu” indeholder Beskytte – Skubbe – Stikke – Bevægelig udvide – Stop slå ud og ~ uskadeliggøre.Disse tre hoved teknikker kan betyde at modstanderen.1. Mister sin omtanke.2. Bliver skadet hvis han fortsætter.3. Trække sig eller ændre sit til forsvar.White Crane Kenpo Metoder.Hjertet og sindet kan ikke adskilles, “Ki” og styrke følges altid ad. Når man trækker vejret ind og ud så følges de altid ad. Dette er hvordan den indre og ydre styrke er udviklet. Resten er kun døde bevægelser ligesom døden og hård styrke. Den øverste og nederste del af kroppen er separeret og de koordinere ikke samme bevægelse. Denne teori er ikke gammel, men ‘So Shi Shuku ‘ er grundlæggeren af denne teori.Mens man er ung skal man bruge mange kræfter på sine studier for, at få stærke hænder og fingerkræfter samt, at få et hjerte og en sjæl som sten. Når man hører navnet ‘Shi Chi Ko’ vil man altid huske at følge hendes eksempel, ser du, da hun fik sin hævn blev hun en heltinde i landsbyen og læreren af The White Crane Fist Style, hun lærte af et gammelt ordsprog, at træningen af den indre og ydre styrke læres ved, at opnå den indre styrke først, og den ydre styrke til sidst. Synes du ikke for et kort øjeblik, at du er den eneste der ved dette og du er den eneste helt på denne jord.‘Shi Shu Ku’ respekterede denne teori og lærdom meget, når han trænede på, at udvikle sin styrke og teknikker kunne han gøre brug af sin “Ki” og udånding som en indre energi gennem 36 af kroppens knogler, og indånding gennem 36 andre, og derigennem udnytte en total af 72 i alt, det var på denne metode, at han udviklede sin enorme kraftige styrke. ‘Shi Shu Ku’ trænede hårdt og længe i ‘Kenpo’s metoder og blev mester i dens teknikker, ved hans hjemkomst underviste og lærte han de andre i klanen. Udfra de tre teknikker ‘Hi ‘, ‘To’, and ‘Yu’, lærte han hver enkel elev efter deres eget behov og karakter. Hans undervisning om ‘Ki’ og styrke var kendt som ‘Yu Kaku’, hans stil blev kaldt ‘Happo Ren’. ‘Shi Shu Ku’ udviklede ‘Sanchin’, de tre teorier fra ‘Hi’, ‘Ho’, og ‘Yu’, og fandt ud af at, disse tre må forbindes, ‘Ki’, styrke, den indre styrke af sindet og kroppen. ‘Tai’ betyder styrke fra kroppen, hoved og nakke er de stærkeste dele, de kan bære stor vægt og tunge sten uden besvær. Forholdet mellem åndedrættet og ‘Ki’ er udviklingen mellem, at holde styrken frem og tilbage og til venstre og højre og ind og ud i skuldrene og samtidig kontrollere åndedrættet. Ved stød – når hånden bevæges ud flyder ‘Ki’ med og ligeledes ved ændring af hændernes position flyder ‘Ki’ med. Dette er ved 50 -50 udnyttelse, 50% ved fremadgående stød samt 50% ved tilbagegående træk.Fra National Geographic
Sensei Jørgen Bura8 Dan 八段
Chef Instruktør i Danmark for JKA Shotokan.
JKA World Federation Europe – Technical Director
WKF 8 Dan 八段National Gradueret 8 Dan 八段 Dansk Traditionel Karate Forbund
Har tidligere trænet Goju-Kai
- Traditional Goju Karate-Do er en af de 4 traditionelle karate stilarter.Karates udspring er på øen Okinawa i det sydkinesiske øhav.Goju Karate-Do betyder:Go=HårdJu=Nænsom / BlødKara=Tom (i den buddistiske betydning om et tomt sind fri for forestillinger og forventninger)Te=HåndDo=Vej.Altså: Den hårde og nænsomme, tomme hånds vejs.Karate er en selvforsvarsform der udnytter modstanderens energi.Goju blev navngivet og grundlagt af Chojun Miyagi Sensei
- Vær beskeden og venlig
- Træn og betænk din fysiske styrke
- Øv åbenhjertigt med kreativitet
- Lev et enkelt liv
- Vær bevægelig og hurtig
- Ta hensyn til dit helbred
- Vær ikke for stolt eller beskeden
- Fortsæt din træning med tålmodighed
- Vi skal være stolte over at lære vejen til Goju karate-do
- Vi skal træne vores krop og sjæl til fasthed og udholdenhed
- Vi skal følge de regler der er foreskrevet
- Vi skal udvikle vores solidaritetsfølelse
- Vi skal betragte træningen som en del af vores liv
- Vi skal samle og konsentrere menneskets 3 kræfter: Fysisk styrke, åndelig styrke og Intelligens
OSU Karate ka
Børne Hold Hver Onsdag kl. 16.00 – 17.00Junior Hold Hver Onsdag 17.00 – 18.00Børne Hold + Junior Hold Hver Mandag kl.17.00-18.00Fællestræning / Voksen Nybegynder Hold Hver Mandag kl. 18.15 – 19.15Fællestræning / Voksen Nybegynder Hold Hver Torsdag kl. 17.30-18.30
Medlemstilbud og kontingenter
Indmeldelse:
Indmelding koster 200 kr.Kontingent pr. mdr.
Pris kr. 400,00 pr. mdr. fra 14 år – “Baseret på 12 betalte måneder hvor Juli er indregnet som ferie”Pris kr. 300,00 pr. mdr. for børn fra 8 år – 13 år “Baseret på 12 betalte måneder hvor Juli er indregnet som ferie”Bindingsperiode:
Bindingsperioden er 3 måneder eller frem til første rettidige udmeldelsesdato.Forbundskontingenter:
Der betales hver den 1 Oktober kr. 100 i DKARF & Shindokan Licens.(DKARF = Dansk Karate Forbund) som varetager stævner.
Dojo Etikette.
Dojo og Dojo-regler.
Dojoen er et miniature cosmos hvor vi søger kontakt med os selv – (vores) angst bekymringer – reaktioner og vaner.Det er en arena hvor vi søger, at modvirke og begrænse vore konflikter – hvor vi konfronteres med en modstander,som ikke er en modstander, men mere en partner der hjæper os til, at forstå os selv mere intenst.
Teknisk viden er ikke nok, en karateka må sammensmelte og udvikle teknikken med en åndeligt infinitiv forståelse af kampkunsten ikke alene bliver et kunstnerisk skue – men vejen til, at forene den psykiske og fysiske styrke, som er grundlaget for en højere forståelse.
Dojoen er stedet hvor træningen udøves, og her er der af hensyn til disciplinen og afviklingen af træningen visse regler der skal overholdes
Etikette.
Når man kommer ind i træningssalen, standser man op og bukker reglementeret. Det samme gælder, når man forlader salen.
Alle karate buk ledsages af ordet “Osu”, som er international karate hilsen, der skal udtales højt og tydeligt.Alle karate udøvere hilser hinanden med “Osu”.
Chefinstruktøren tiltales i træningssalen med “SENSEI”, alle assistenter og instruktører tiltales med “SEMPAI”
Ordet “HAI” anvendes istedet for “ja/forstået” når man tilkendegiver, at man har forstået det instruktøren har sagt.Kommer man for sent til træningen, går man op til instruktøren og bukker, derefter går man bag i rækken og deltager i træningen.Finger og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader, ligeledes skal udøveren fremtræde ren og velsoigneret og altid have en renvasket Gi på.For at undgå skader må halskæder, ure, armbånd, plade ringe etc. ikke bæres under træningen.I træningssalen fordres en diskret optræden, samt at instruktørens anvisninger følges ufortøvet, der lægges vægt på en god træningsindsats,og en respektfuld indstilling til karate og dens udøvere, samt til læremesteren.Tyggegummi, syngen, fløjten og unødig tale hører ikke til under træningen og har man spørgsmål, gør man opmærksom herpå ved håndsoprækning.Når et hold sidder og mediterer, skal alle andre der opholder sig i lokalet, forholde sig fuldstændigt roligt.Det er af særdeles stor vigtighed, at alle karate-kaer overholder den internationale karate-etikette og de interne regler, for at skabe den rigtige karate-atmosfære og få en effektiv træning.
KATA (bevægelsesmønstre)
Kata er grundstammen i al Karate, og det er en kendsgerning at i vores stilart Goju findes hemmelige principper i kata.
Kata, er ikke blot en opvisning af bevægelser, den er en håndgribelig fastlægning af teknikker, som kan overføres og bruges i en hvilken som helst sammensætning. Kata er en tydeliggørelse af den dybeste mening med karate. Kun gennem træning af kata opnås “GOKUI” (den vigtigste lære).
Goju KARATE-DO: “Så blid som et piletræ – Så hård som Mount Tai”.
Gojus kataer tager blidt eleven, først gennem helt grundlæggende bevægelsesmønstre, for dernæst efter større forståelse, gennem mere og mere komplicerede bevægelser, for til sidst at fuldende de optimale bevægelser, for balance, koordination, og mental kontrol.
Goju Kai kataer.- Taikyoku Chudan
- Taikyoku Jodan
- Taikyoku Gedan
- Taikyoku Kakie Uke
- Taikyoku Mawashi Uke
- Taikyoku Gedan Kyoku
- Taikyoku Hkii Uke
- Gekisai dai ichi
- Gekisai dai ni
- Saifa
- Seiyunchin
- Shisochin
- Sanseru
- Sepai
- Kururunfa
- Sesan
- Suparinpei
- Tensho
- Sanchin
Gekisai dai ichi og Gekisai dai ni, er de to første kataer eleven stifter bekendtskab med. De viser de første grundlæggende bevægelsesmønstre, hvor eleven bevæger sig i 4 retninger under udførelsen med ukomplicerede parader og slag.
Saifa introducere eleven for mere komplicerede bevægelser. Her bliver frigørelsesteknik, og halvcirkulære parader, samt åben hånd teknik, sat sammen med større krav til balance.
Seiyunchin viser eleven vejen til komplekse hårde og bløde bevægelser (Go-Ju). Og i kataen introduceres for første gang kast. Kataen viser også store bløde bevægelser, for dernæst ændre sig til små og hårde bevægelser.
Shichoshin, Sanseru, Kururunfa, Sepai og Sesan, er kataer, der er yderst komplicerede og kun undervises til elever med en stor træningsindsats bag sig. Disse kataer forbereder eleven i sine indviklede bevægelser til at kunne forstå og behandle Gojus længste og mest kompliceret kata Suparinpei.
Suparinpei undervises kun til elever der har opnået graden 3 dan, og herfor anses for at være moden hertil. Suparinpei har de ultimative og alvorligste teknikker.
Igennem kataerne bevæger vi os gennem mørket mod lyset (uvidenhed mod det oplyste).
HUSK: Diamanten bliver poleret.
Kihon.
Modsat kataerne er kihon de første teknikker eleven stifter bekendtskab med. Kihon (basisteknikker) lærer eleven de fundamentale parader, slag, og spark, fra stående stilling, hvorefter de sættes sammen i sammenhængende bevægelser, hvor eleven under dette bevæger sig i gående stillinger i ukomplicerede mønstre
Kihon forbereder eleven til at kunne udfører de mere krævende bevægelser indeholdt i kataerne.
Man kan sige at, kihon er at betegne som rødderne i et træ, og kataerne som stammen og grenene, for herefter at forene kihon og kata, samt forståelsen af karate-do i træets løv og dermed opnå fuldendelsen.
Kumite.
I kumite (fri kamp/arrangeret) lærer/øver eleven at omsætte de tillærte teknikker mod en fysisk modstander, der dog i det fleste tilfælde på forhånd er arrangeret, således at modstanderen er klar over hvilke angreb der sættes ind, og er i stand til at bruge de selvforsvarsteknikker der er beregnet til netop disse angreb.
I jiyuu-kumite (fri kamp) angriber eleven med teknikker, som modstanderen ikke på forhånd har kendskab til.
I nyere tid har fri kamp stor bevågenhed, især for yngre karate-kaer, og er at betegne som den sportslige del af kampkunst. Fri kamp er naturligvis behæftet med meget strenge regler og restriktioner for at undgå skader på de deltagende. Desværre er der en tendens til, at man i sin stræben efter mesterskaber har glemt essensen i karate, og lige som i al anden konkurrence sport har eleven kun en begrænset tid, før han bliver overvundet af en yngre.
Man kan altså ikke springe over kata og kihon, for udelukkende at træne kumite.
Her kan vi slutte af med følgende vise ord:
Enhver sand mester af sin stilart føler, at hans og hans alene er den bedste i verden. Menneskelige følelser vil ikke ændre sig, men i det mindste kan vi prøve, at beherske vort ego. Det er sandt, at vi på hver vores måde fortolker/opnår “satori” i den operationelle omgivelse af konkurrence på lige fod med andre skoler, vil vort ego måske drage fordel heraf, og bedre tilpasse sig realiteternes verden. Et rationelt forhold til kampkunstens karate kan tage lang tid, men glem aldrig – INTET ER UMULIGT
- Et certifikat / en licens fra Shindokan Goju Kai Karate Do, underskrevet af eminencen fra Daishoji Imperial Temple of Japan, og Harry Boserup Sensei, founder af Shindokan GoJu Kai Karate Do, indehaver af rettighederne til Goju Kai Karate Do i Danmark, tilhører og repræsenterer Shindokan Goju Kai Karate Do, og skal ses som en forlængelse heraf.Et sådant certifikat / en sådan licens, giver eleven bemyndigelse til at undervise, fortolke og viderebringe Shindokan Goju Kai Karate Do´s kodeks og værdigrundlag, som eleven selv er undervist i, og som udførligt er beskrevet på Shindokan Goju Kai Karate Do´s hjemmeside, samt hos Bushido/Bubishi.I tilfælde af misbrug, ulovligheder og / eller illoyalitet – det vil sige, hvis eleven går imod det kodeks og værdigrundlag – vil samtlige certifikater, eleven har opnået, tilbagekaldes og annulleres, herunder dokumenter, bæltegrader, titler, badges, undervisningsmateialer, billeder samt symboler.Eleven kan herefter aldrig mere repræsentere Shindokan Goju Kai Karate Do under nogen form.Harry Boserup
Sensei
- Shindokan´s formål er at skabe et forum for udvikling, samarbejde og promovering af traditionel karate i Danmark.
KARATE-DO (KARATENS VEJ)
Karate-do er en kampkunst, og der er et gammelt ordsprog omhandlende kampkunst som foreskriver:
Man bør lære høflighed før man lærer kunsten, og lære etikken før man lærer færdighederne.
Høflighed refererer her til gode manerer: beskedenhed, respekt og hensyntagen til sine medmennesker.
I værdigrundlaget indgår: Etik, livskvalitet, moral.
Etik
Etikken refererer til et grundlæggende regelsæt for acceptable adfærdsformer, som refererer til ånden i kampkunsten, værdier som den udøvende kan anvende til at kultivere krop og sind, og benytte som vejleder i forhold til dagligdagens vurderinger og adfærd.
Etikken angiver de moralske retningslinier for den udøvende. Etiske principper tjener som den traditionelle, kulturelle og sociale standard gennem hvilken udøverne bliver trænet i kampkunst. Central i disse principper ligger:
Ikke volds – princippet – Selvrespekten og respekten for andre – Loyalitet overfor familie og samfundet, som en naturlig del af det, at følge “den rette vej”.
Etikkens forskrifter stadfæster vores moralske forpligtelse overfor samfund og vores medmennesker, såvel som den natur der omgiver os. Konceptet indeholder også udøverens livsstil og holdninger, såvel som dennes sociale og moralske adfærd. Den udtrykker den måde på hvilke man opfører sig i ord og handling.
Naturlig efterlevelse af de etiske principper er det endelige mål med den karate træning, hvor det “ufuldendte menneske” dagligt, kontinuerligt stræber mod perfektion af sin personlighed.
Studiet af kampkunst består traditionelt af tilegnelse af fysiske færdigheder, samt overholdelse af etikken og formalia. Færdighederne man lære indenfor kampkunst skærper fysik og reflekser, og dermed kampevnen i forhold til andre mennesker. Denne fysiske overlegenhed bør derfor altid have modvægt i god opførsel.
Målet med kampkunsttræning er udøverens velfærd. Ikke kun evnen til selvforsvar skal opnås, mere vigtigt er det at fokusere på den udvikling udøverens karakter gennemgår. En velafbalanceret personlighed udvikles bl.a. gennem de rette kognitive og emotionelle påvirkninger
Derfor er formålet med kampkunsttræning; at forædle udøverens sind og krop og ikke at bruge det som et middel til få afløb for vrede, frustrationer eller følelsesmæssige problemer. Som seriøse udøvere af kampkunst skal vi ubetinget acceptere ikke voldstanken. Fysisk konfrontation bør og skal undgås, når der er andre muligheder. At bruge magt kan kun accepteres ved selvforsvar og ved forsvar af de forsvarsløse.
Etikken tillader ikke meningsløs konkurrence, tåbelige demonstrationer, intimidering af andre, voldelig optræden, selvfremførende forfængelighed, laster eller afhængigheder.
Enhver udøver af kampkunst skal erkende at ærlighed er grundlaget for alle dyder.
Venlighed er hemmeligheden bag fremgang i ens bestilling og grundlaget for succes. At arbejde med glæde er det gode helbreds forudsætning
Ihærdige anstrengelser og flittighed overvinder alle forhindringer. At respektere andre er kilden til fredelig sameksistens, almen fremgang og velstand. Høflighed, opmærksomhed, respekt, beskedenhed, loyalitet, generøsitet og forståelse, er målet med den fysiske træning.
En kampkunst udøver stræber vedvarende mod at leve op til kampkunstens kodeks, som en konstant påmindelse om at søge fuldkommengørelsen af sin karakter. Kodekset fordrer:
Beskedenhed
At være beskeden og venlig er ikke let for en udøver af kampkunst, og især vanskeligt for dem der kun har opnået en beskeden mental udvikling. Dette manifesterer sig ofte i, at se ned på dem der har tilegnet sig mindre fysiske færdigheder, og blive urimelig pralende og arrogant samt, at blive kortsynet og smålig, ofte med det resultat at man fremhæver sig selv og nedgør andre.
Mod
Villighed til at forsvare sandhed og retfærdighed er traditionelle dyder i kampkunsten. Det mod der fordres er en højere form for mod. Det er selvopofrelsens mod, det at forsvare sandheden, uden bagtanke omkring de omkostninger det kunne have. Det er ikke det ubetydelige mod der handler om at bevise sit eget selvværd ved at forfalde til meningsløs konkurrence og tåbelig adfærd. Modet er i denne forstand en vigtig prøve af en udøvers sande værd, og når tiden er til det, må udøveren af kampkunst træde frem og bekende kulør, for villighed til at ofre sig er kendetegnet på den sande udøver af kampkunst.
Integritet
Den sande udøver af kampkunst må have en høj moral, være åben, ligefrem og ærlig. Han bør aldrig stræbe efter magt eller udøve undertrykkelse, skal være ubestikkelig og aldrig blive underlagt begær. Udøveren bør aldrig være pralende, men må heller ikke mangle stolthed. Den sande udøver af kampkunst må have nok stolthed til ikke at blive udnyttet og demoraliseret af andre, ej heller nedgøre sig til at krybe for økonomisk eller politisk magt. Han må aldrig tillade at blive brugt i skadelig tjeneste, og hans uafhængighed og integritet skal forsvares for enhver pris så han kan være sig selv bekendt i enhver situation. Ved at handle således vil han altid have en ren samvittighed og retskaffen karakterstyrke.
Respekt
Respekt og følsomhed i forhold til sine medmennesker har en stærk effekt på medmenneskelige relationer, og dermed på arbejds- fritids og familieforhold.
Gensidig respekt er essentiel i læreprocessen, respekt for dem man skal lære fra, og respekt overfor dem man skal undervise. Uden dette grundlæggende element kan læreren ikke undervise og eleven ikke modtage undervisning. Men udøvere af kampkunst skal ikke alene udvise respekt og etikette overfor læreren og ældre udøvere, han skal også vise respekt for sig selv, sine medudøvere og yngre udøvere, han skal udvise respekt for alle sine medmennesker.
Livskvalitet
Livskvalitet kræver at man er sund og afbalanceret, både fysisk og psykisk, og kampkunsten kan derfor ikke udøves uden det mentale aspekt, der er grundlaget for både fysisk og psykisk påvirkning og udvikling. Kampkunst er mere og andet end fysiske øvelser; det er en psykisk forandringsproces der livet igennem påvirker ens personlighed.
Det er et spørgsmål om at slå bro mellem tanke og handling, at integrerer kamp og filosofi.
Filosofien bag kampkunst er efterlevelse af harmoniske værdier som f. eks, individer der lever i fred, med visdom, god moral, kærlighed og selvdisciplin opnået gennem Intellektuel påvirkning. Det overordnede mål med at lære kampkunst er, at udvikle en forstående person, der tilstræber at leve et oprigtigt og meningsfyldt liv.
Enhver færdighed, der er værd at tilegne sig, kræver tilegnelse gennem studie, øvelse, tænkning, anstrengelse og disciplin. Dette gør sig især gældende for kampkunst træning der kræver en harmonisering af krop og sind. Denne harmonisering bliver opnået gennem mental fokus og koncentration, kombineret med det rette åndedræt og udførelse af præcist udførte fysiske teknikker.
Evnen til at forsvare sig selv, styrker i høj grad selvtilliden. Selvtillid kombineret med større evne til at bedømme situationer, integritet samt en overordnet forbedret livskvalitet, bibringer en positiv livsholdning.
De mentale aspekter af kampkunst er ikke umiddelbart synlige, hvis man sammenligner med de, næsten øjeblikkelige fysiske fremskridt. Forbedringer af den fysiske formåen som fremkommer gennem træning, vil være umiddelbar, mens udviklingen af de mentale aspekter langsomt synliggøres.
Fysisk aktivitet der anvendes til at styrke den mentale tilstand, er et vigtigt hjælpemiddel til udvikling af en positiv selvopfattelse. Det fysiske aspekt af træningen er et direkte spejl på den mængde energi udøveren lægger i sin egen indre udvikling. Jo mere koncentreret man træner sin krop, jo mere udvikler man sit sind.
For at fuldkommengøre sin karakter, bør man altid være taknemmelig overfor naturens mangfoldighed, såvel som kærligheden til ens familie. Man skal være opmærksom på sin taknemmelighedsgæld til sine lærere, og altid være opmærksom på sine forpligtelser overfor almenheden.
Moral
Udøveren af kampkunst er forpligtiget til at bruge sine færdigheder, med fuldstændig selvopofrelse, for at opfylde de krav etikken stiller til at forsvare samfundsmæssige og medmenneskelige værdier imod uretfærdigheden. Udøveren af kampkunst bør kun bruge sin kunnen i beskyttelse af sig selv og andre mod overgreb, og kun i det nødvendige omfang dvs. indtil han eller andre er i sikkerhed eller har fjernet sig fra situationen.
Skulle det blive nødvendigt at bruge kampkunst, bør udøveren udvise selvkontrol og god dømmekraft. En eksemplarisk udøver vil gøre alt der står i hans magt, for at undgå fysisk konfrontation, ikke kun fordi han ved, at den slags konfrontationer er unødvendige, men også fordi han ved, at hans mulighed for at forsvare sig ligger over gennemsnittet.
Udøveren af kampkunst skal også tillægge sig selvkontrol – han skal være bøjelig som sivet. Dette vil hjælpe ham til at bliver et bedre menneske, og på samme tid hjælpe ham til at udgå unødvendig konfrontation. Det er den indre fred og selvfortrolighed som udøveren med tålmodighed udvikler, der gør dette muligt.
Disciplin er anvendt selvkontrol. I kampkunst omfatter dette begreb følelserne, handlingerne og åndelig aktivitet hos udøveren. Det en af hjørnestenene hvoraf beherskelse af kunsten udspringer.
En udøver af kampkunst bør ikke alene være velbevandret i kamp, men også en retskaffen person med god moral og sociale evner.
Vi bør altid værne om vore familiære relationer og være rede til at give uden forventning om også at modtage. Som medlem af en familie er det en pligt at udvise loyalitet, hjælpsomhed, respekt og hengivenhed således at familien udgør en enhed, der er med til at stabilisere samfundet. Og som medlem af et samfund bør man være taknemmelig overfor den beskyttelse man modtager ved at undgå egennyttighed, og fremme en social indstlling.
Respekten skal gradvist udvides til at omfatte alle medmennesker, samfundet, institutioner, andre nationer, kulturer og alle andre aspekter af livet og naturen. Først når tilstrækkeligt mange mennesker deler denne opfattelse, kan vi få vendt denne verdens ufred og kaos, til en verden af fred og samhørighed. Respekt skal altid vises mod naturen;
den natur der giver næring og energi til vores liv, og som er en inspiration og et eksempel på balance og orden.
Som udøver af kampkunst må vi se etikken som en referenceramme for vores daglige liv og aktiviteter. Vi er ansvarlige for at efterleve kodeksen i og udenfor hvor vi træner.
Herigennem viser vi at vi ikke ser vores træning som en uafhængig del af vores dagligdag.
Denne livsholdning viser styrken i vores kunst, og gør os til lykkeligere mennesker.
Som en tegning af vinden i piletræerne, kan hemmelighederne i kampkunst kun antydes.
Kun gennem personlig erfaring kan vi gribe og forstå den mystiske begejstring der ligger i disse hemmeligheder. Og kun gennem kultivering af en modtagende sindsstilstand, blottet for forudfattede meninger og tanker, kan vi lære den hemmelige kunst at reagere spontant og naturligt, uden tøven og uden formålsløs modstand.
Alle stilarter har deres egen værdigrundlag, og indenfor alle stilarter findes der udøvere der har opnået store resultater. At forsøge at fastslå hvilken stilart der er den bedste, er ikke alene umuligt, det er også unødvendigt.
Studier af kampkunst er i sig selv en rejse uden ende og ydre begrænsninger.
Osu
Harry Boserup
Shindokan Shihankai
JJIF
Målsætning for arbejde med børn og unge
Vi er en klub hvor eleverne skal kunne finder et rum, i hvilket de kan møde sig selv, udvikle deres karakter, lære at hvile i en process, og være med til at give dem redskaber der kan øge deres selvforståelse. Hvor de lære at træningen indeholder målet i sig selv.
Vi vil tilbyde en sammenhæng hvor eleverne kan komme og beskæftige sig med deres egen udvikling som individer, opbygge karakter, lærer om, og dyrke deres eget “rum” under ledelse af en mester eller instruktør som tager ansvar for at lede dem på vej, den vej som i sidste ende er deres egen.
Vi ønsker at være en klub hvor vi videregiver et realistisk forhold til selvforsvar, hvor anvendelse står i centrum.
Vi er en klub hvor sætningen: ”Du vinder kun den kamp du aldrig kæmper” er et centralt element i vores undervisning, hvor eleverne skal lære at vælger deres kampe med omhu, udadtil som indadtil.
Vi er en klub hvor størrelsesforholdet mellem fælles arealer uden for Dojoen, og størrelsen på Dojoen er et billede på at det er træningen vi kommer for. Vi skal have et sted hvor man det øjeblik man kommer ind, får sin opmærksomhed rettet mod det: ”at vi er kommet for at træne”.
Vi er en klub der lægger vægt på de traditionelle værdier og etik omkring Karate-Do.
Karate-Do er en kultur, der indeholder regler og normer, som direkte kan overføres og leves i det omgivne samfund. Det er disse normer og regler vi vil undervise udfra.
Vi vil hjælpe eleverne med at forstå sig selv, deres styrker og begrænsninger, lærer dem at rykke grænserne for deres opfattelse af egen formåen, og gennem styrket tro på sig selv, styrke deres tro på andre.
De unge vokser, deres krop udvikler sig – og oftest indvikler sig. “Hvem er jeg?” er et vigtigt tema.
Oftest sker selvidentifikationen som en re-aktion: “Jeg er mig, fordi jeg ikke er som dem!”. Vi vil være med til at styre de unge på en sådan måde at deres dannelse sker gennnem aktion i tryg hvilen med hvem de er.
Vi vil styrke de sociale rammer omkring skolen.
Vi vil skabe rammer hvor den enkelte elev ved at han/hun er en nødvændig del af skolen og Karate-dos udvikling, og at de resultater den enkelte genererer afhænger af egen indsats, i samarbejde, respekt og udveksling med de karatekaer vedkommende træner med.
Loven om nødværge
Straffeloven § 13.
Stk. 1. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
Udtrædelse af OrganisationenHvis man forlader / udmelder sig organisationen og har handlet / handler illoyalt med disrespekt for kulturen / Shindokan, kan de opnået grader / certifikater erklæres ugyldige efter afgørelse fra det øverste Shihankai.