En maskine, der har været i gang i et halvt århundrede, skal løbende smøres, plejes og efterses, hvis den fortsat skal holde sig godt kørende. På samme måde skal din krop have lidt ekstra kærlighed, når du runder de 50 år. Helt stoppe kroppens ældning kan du ikke, men med den rette motion, kost og livsstil kan du købe dig mange ekstra år på toppen.