Der er nu ikke noget som at stå med nøglerne til sit første hus eller lejlighed. Nogle prøver det flere gange i deres liv og starter ud tidligt, mens andre først køber hus i en sen alder. Uanset hvad, så er et boligkøb en af de absolut største investeringer/udgifter, du kommer til at foretage i dit liv, og det kan være angstprovokerende at skulle sætte den endelige underskrift på købsaftalen velvidende, at man måske har købt katten i sækken. Er man helt grøn på området, skal man altid helgarderes sig med eksperter, der ved, hvad man skal tage højde for og hvordan man vurdere tilstanden på et hus, og herudover har kan bistå med alt det administrative omkring en hushandel. Du bør dog selv sætte dig godt ind i, hvordan hele hus-købs processen foregår, før du påbegynder. Herunder finder du en række tips til, hvilke store overvejelser, du skal gøre dig, før du går i gang med projekt huskøb.
Få styr på finanserne
Markedet for lejeboliger er ikke let at komme ind på, specielt ikke hvis du bor i de større byer, hvor der er rift om de gode lejeboliger. Man kan let føle, at man hver måned ?smider? sin husleje væk, fordi man ikke får noget konkret ud af sine huslejepenge, udover selvfølgelig tag over hovedet i den pågældende måned. Omvendt går de månedlige boligudgifter, hvis du har købt huset, til at afdrage på et lån, som på et tidspunkt vil resultere i, at du ejer huset/lejligheden? jo mere du betaler af, jo tættere kommer du på at eje huset.
Det første du skal gøre, hvis du vil gå fra lejer til ejer er, at du skal gå i din bank og danne dig et overblik over, hvad du kan låne for.
Banken ser på din indkomst, din gæld, din forventning til fremtidig job (hvis du er studerende), dine nuværende udgifter, samt hvad du har af opsparing. På den baggrund udregner de et lånebeløb, som du må købe bolig for. Bankerne er siden boligkrisen i 2009 blevet mere påpasselige med at låne penge ud til huslån. Det skyldes at mange boligejere, efter krisen, sad med dyrere lån, end hvad deres hus var værd. På den måde kan man blive stavnsbundet i et hus, som selvom man sælger det, forlader en med en stor gæld.
Du har også brug for at se på, hvor dyrt du vil sætte dig i forhold til boliglån. Æder boligudgifterne det meste af dit månedlige økonomiske råderum, vil du skulle undvære andre forbrugsgode som ferier, ny bil osv.
Tænk langsigtet, når du leder efter bolig
Konjunkturerne på husmarkedet går op og ned, og det betyder, at det hus du køber i dag, vil være mere eller mindre værd om 3 år. Der er ikke nogen, der kan forudse, hvordan situationen ser ud om blot et år eller to. Derfor bør du selv tænke langsigtet og købe et hus eller lejlighed, som du også vil kunne bo i om 5 år, også selvom der sker familieforøgelse, en skal på barsel og deraf tjener mindre, eller du uheldigvis bliver ledig. På den måde komme du ikke til at stå i en situation, hvor du er nødsaget til at sælge dit hus i nedgangstider, hvor huspriserne er i bund, og du kommer fra hussalget med et tab.
Herudover koster det også en god portion penge at købe/sælge og flytte. Det koster penge at istandsættelse boligen ved fraflytning/indflytning, mæglersalær, udarbejdelse af skøde, tilstandsrapport og flyttemand.
Vælg det rigtige lån
Der findes mange forskellige lån på markedet. Grundlæggende kan de deles ind i 3 kategorier:
- De fastforrentede lån, hvor du ved præcist, hvor meget du kommer til at betale i renter i lånets levetid. Det giver en stor sikkerhed at vide, at renterne ikke løber løbsk og huslånet pludselig bliver dyrere end forventet.
- Lån med variabel rente, men med et fastsat renteloft. Denne type lån giver lidt mindre sikkerhed, end det ovenstående, da renten kan variere indenfor et givent interval. Det vil sige, at renten både kan gå ned og op, dog vil renten aldrig kunne overstige det fastsatte renteloft. Dette lån er billigere end det fastforrentede lån, men usikkerheden er også større.
- Den sidste mulighed er et lån med variabel rente. Her udregnes renten med et fast tidsinterval f.eks. en gang årligt. Renten udregnes på baggrund af konjunkturerne, og man kan derfor ikke være sikker på, hvor mange renteudgifter man reelt set kommer til at betale for sit lån. Det kan betyde et meget billigt lån eller et meget dyrt lån.
Hvilket lån, man skal vælge, afhænger både af ens risikovillighed, men også af ens økonomiske situation. , Hvor hårdt man har mulighed for at sidde i det rent økonomisk? Her skal man tænke worst-case scenario. Hvis man vil undgå, at bekymringsrynkens dybde overgår antallet af smilerynker, kan man rådføre sig med en privat boligrådgiver, der har forstand på boligmarkedet og lånene. Herved får du et kvalificeret fundament, at tage din beslutning på. Alternativt kan du senere tænke i omlægning af lån, hvis du finder du af, at du har valgt forkert, eller din livssituation ændrer sig.